Brobygning 10. klasse, mekanik og logistik - Lundsbjerg

Går du i 9. klasse og overvejer hvad du vil efter folkeskolen? Så kom på brobygning hos EUC Syd Lundsbjerg!

 

Formål
Formålet med brobygningsforløbet er at give dig et realistisk indblik i mekanikeruddannelsen samt lager- og transportuddannelserne og de mange muligheder, der findes inden for fagområderne. Du får mulighed for at afprøve forskellige arbejdsopgaver og opleve, hvordan teori og praksis hænger sammen i hverdagen inden for brancherne. 

Hvad kan I forvente? 
I løbet af brobygningsugen deltager du i undervisning og praktiske aktiviteter i 5 dage, hvor du bliver introduceret til mekanikeruddannelsen samt lager- og transportuddannelserne på EUC Syd Lundsbjerg.

I disse dage kan du forvente at møde:

 🏭 Rundvisning

På den første dag får du en rundvisning på skolen, hvor du ser værkstederne, undervisningslokalerne og de faciliteter, som eleverne bruger i deres uddannelse.

👏 Praktiske opgaver

Du får mulighed for selv at arbejde med værktøj, køretøjer og tekniske opgaver i mekanikerværkstedet samt prøve kræfter med opgaver inden for lager og transport. Her får du et indblik i de arbejdsmetoder og teknologier, der anvendes i brancherne. 

🛠️ Faglig forståelse

Du lærer om service og vedligeholdelse af køretøjer samt om lagerstyring, logistik og transport af varer. Du får indsigt i de kompetencer og arbejdsopgaver, som uddannelserne bygger på.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en uge fyldt med nye oplevelser, praktiske udfordringer og spændende indblik i mekanikeruddannelsen samt lager- og transportuddannelserne.

Praktisk information
 
Mødetid mandag-torsdag: 08.10-14.00

Mødetid fredag: 08.10-11.50

Pauser: 09.50-10.10 & 11.50-12.20

Adresse: Lundsbjerg Industrivej 50, 6200 Aabenraa

HUSK: Praktisk tøj og sko, da undervisningen foregår i vores værksteder. Når du arbejder i mekanikerværkstedet, skal du bruge sikkerhedssko - dem stiller skolen til rådighed. Der er mulighed for at købe mad i vores kantine eller spise din madpakke. 

Vi glæder os til at se dig 😊