Brobygning HTX 9. klasse

Fra idé til virkelighed – oplev HTX i Tønder

Drømmer du om at arbejde med teknologi og science? Er du god til at få spændende idéer, der faktisk kan bruges i virkeligheden, så er HTX måske noget for dig!

Hos os omsættes teorierne altid til praksis i laboratorierne, på værkstederne og altid i samarbejde med andre. Vi tror nemlig på, at man lærer bedst, når man ikke bare sidder i klasselokalet, men derimod får mulighed for at være aktiv og selv får lov at styre processen gennem planlægning og samarbejde.

I vores brobygningsforløb stiller vi skarpt på din og vores måde at leve på. Du får udviklet din kreativitet i teknologi, og du kommer til at arbejde i laboratoriet.
Du kommer også til at arbejde med kendte naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi.

Desuden får du også mulighed for at opleve andre kendte fag som dansk og engelsk, ligesom du kommer til at møde nogle af vores elever fra HTX, de vil fortælle dig om, hvordan det er at være gymnasieelev på HTX.

Med en HTX studentereksamen åbner dørene til de fleste videregående uddannelser, og vores studenter går i mange forskellige retninger – ingeniør, læge, folkeskolelærer, biolog, pædagog, fysioterapeut, arkitekt, datamatiker, politibetjent, psykolog ….

Praktisk information

Mødetid: 08:00 – 13:20

Mødested:  I aulaen på Det Blå Gymnasium i Tønder 

Kørsel: Aftales med din nuværende skole

Tilmelding sker via din vejleder på skolen.

Vi glæder os til at se dig på HTX i Tønder.