Brobygning HTX 10. klasse
Går du i 10. klasse og er nysgerrig på de teknologisk og eksperimenterne fag? Så kom i brobygning på HTX hos EUC Syd! Her får du en smagsprøve på, hvordan det er at gå på en gymnasial uddannelse, hvor teori og praksis arbejder tæt sammen.

Formål
Formålet med brobygningsforløbet er, at du lærer HTX at kende og får indblik i, hvordan undervisningen foregår i et miljø, hvor naturvidenskab, teknologi og digital design og udvikling er i centrum. Forløbet skal hjælpe dig med at finde ud af, om HTX er det rette valg for dig efter 10. klasse.
Hvad kan du forvente?
Den første dag møder vi dig i skolens kantine og din brobygningsuge starter med, at vi byder dig velkommen og fortæller om HTX uddannelsen, studieretningerne og hverdagen som elev. Derefter bliver du vist rundt på skolen og får et skema over din brobygningsuge hos os, hvor du får lov til at prøve kræfter med både teori og praksis.
Du kan glæde dig til en uge, hvor du får en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde undersøgende, problemorienteret med etiske dilemmaer, og hvor fagene kobles sammen i projektet.
I brobygningsforløbet kan du fx møde:
- Naturvidenskabelige eksperimenter — fx i bioteknologi, biologi, kemi eller fysik, hvor du undersøger etisk dilemma eller en problemstilling vha data, målinger og analyse.
- Teknologiske og digitale opgaver — fx programmering, teknologisk eller digital design arbejder med den teknologiske proces.
- Projektarbejde — hvor du sammen med andre løser en konkret udfordring og lærer at tænke kreativt og systematisk.
- Indblik i studieretninger — og hvordan fag som bioteknologi, teknologi, matematik, design og fysik spiller sammen med de obligatoriske fag, som fx kom/it og idehistorie, engelsk.
- HTX studieliv — du møder nuværende elever, ser værksteder og arbejder i laboratorier og kan få en fornemmelse af vores gode fællesskab på tværs af klasser og årgange.
I løbet af ugen kan du forvente:
- Rundvisning: En introduktion til laboratorier, værksteder, fællesmiljøer og klasselokaler.
- Hands on aktiviteter: Du prøver selv kræfter med små teknologiske eller naturvidenskabelige problemstillinger
- Faglig forståelse: Du får indblik i, hvordan HTX kombinerer teori, praksis, eksperimentelle og projektarbejde — og hvordan undervisningen forbereder dig til videregående uddannelser.
Praktisk information
Mødetid: mandag til fredag kl. 08:30–13:30
Pauser: 09:10–09:30 & 11:35–12:05, hvor du kan spille fodbold udenfor eller slå din kammerat i bordtennis/airhocky/bordefodbold eller et brætspil
Adresse: Stegholt 36, 6200 Aabenraa
Husk: Du kan købe mad i kantinen eller tage madpakke med. Der er køleskab, mikrobølgeovn og vandautomater.
Vi glæder os til at vise dig, hvordan HTX kan åbne døren til en verden af spændende muligheder!