Brobygning 10. klasse "Det intelligente hus" på EUC Syd i Sønderborg
Skal du i 10. klasse og går og overvejer hvad du skal bagefter? Så meld dig til et spændende brobygningsforløb på EUC Syd, Sønderborg.

Formål
Formålet med brobygningsforløbet er at give dig viden om, hvilke uddannelser der findes inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. Dette forløb har en varighed på tre dage og du får indsigt i hvad det vil sige at arbejde med produktion inden for tømrer og elektriker området. Formålet er at give dig viden om forskellige fag, så du kan træffe det rigtige uddannelsesvalg for dig.
Hvad kan du forvente?
I dette brobygningsforløb vil du komme til at møde flere af vores dygtige undervisere, der repræsenterer en uddannelse, der har relation til bygge og anlægsområdet. Du vil blive udfordret med spændende opgaver og lidt teori knyttet til uddannelserne. Du kommer til at arbejde med emner inden for byggeri, IT-løsninger og energi.
I brobygningsforløbet Det intelligente hus kan du møde:
- Innovative løsninger inden for bæredygtighed og materialer.
- Intelligente løsninger, når man bygger et hus
- Opgaver hvor du prøver at løse tekniske problemer på en praktisk måde.
Du kan forvente at møde:
🏭 Rundvisning: En grundig rundvisning på EUC Syd i Sønderborg den første dag i forløbet.
👏 Hands-on oplevelser: Prøve kræfter med spændende opgaver og projekter, og få en fornemmelse af de forskellige fagområder.
🧑🔧👩🍳👨🎨Faglig forståelse: Få indblik i dagligdagen som elev på EUC Syd og få værktøj i hænderne og faglig lærling.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og vise dig, hvordan EUC Syd kan hjælpe med at udvikle dine færdigheder og interesser. Kom og oplev en verden, hvor teori og praksis går hånd i hånd!
Praktisk information
Mødetid: Mandag- onsdag kl. 8:10-14:00
Pauser: 09:50-10:10 & 11:50-12:20
Adresse: Hilmar Finsens Gade 14-16, 6400 Sønderborg.
HUSK: Praktisk tøj og sko, som godt kan tåle at blive lidt beskidt, da undervisningen foregår i vores værksteder. Der er mulighed for at købe mad i vores kantine eller spise din madpakke. Der er køleskab hvor du kan opbevare din madpakke og vandautomater hvor du kan fylde din vandflaske op.
Vi glæder os til at se dig😊!