Brobygning 9. klasse TEKNIK & DATA på EUC Syd i Sønderborg

Går du i 9. klasse og overvejer hvad du vil efter folkeskolen? Så kom på brobygning hos EUC Syd i Sønderborg!

 
 

Formål
Formålet med brobygningsforløbet er at du lærer vores skole at kende og at du får indblik i de forskellige fagretninger som EUC Syd i Sønderborg tilbyder. Denne viden skal være med til at hjælpe dig, når du skal vælge hvad du gerne vil efter 9. klasse.

Hvad kan du forvente? 
Din brobygningsuge starter i vores store fællesområde ved kantinen, hvor vi vil byde dig velkommen og fortælle dig lidt om erhvervsuddannelserne EUD og EUX. Bagefter går du med ud til din fagpakke TEKNIK & DATA. Underviserne vil fortælle om indholdet i uddannelserne, muligheder og krav, og du kan glæde dig til en uge med massere af aktivitet, hvor du får brugt både hoved, krop og hænder. Undervisningen vil være en god blanding af teori og praktiske øvelser og en stor del af tiden vil den foregå i værkstederne. 

I brobygningsforløbet TEKNIK & Data kan du møde:

  • En introduktion til, hvordan automatiske anlæg og digitale systemer fungerer i praksis.
  • Arbejde med strøm, enkle styringer, sensorer, data og programmering.
  • Opgaver hvor du prøver at løse tekniske problemer på en praktisk måde.
  • Et indblik i uddannelsen, fagene og de jobmuligheder, der findes inden for automatik, elektronik og data.                                                                        

I Løbet af ugen kan du forvente at møde:

 🏭 Rundvisning: En grundig rundvisning på EUC Syd i Sønderborg den første dag i forløbet. 

👏 Hands-on oplevelser: Prøve kræfter med spændende opgaver og projekter, og få en fornemmelse af de forskellige fagområder.   

🧑‍🔧👩‍🍳👨‍🎨Faglig forståelse: Få indblik i dagligdagen som elev på EUC Syd og få værktøj i hænderne og faglig lærling.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og vise dig, hvordan EUC Syd kan hjælpe  med at udvikle dine færdigheder og interesser. Kom og oplev en verden, hvor teori og praksis går hånd i hånd! 

Praktisk information
Mødetid: Mandag-torsdag kl. 08:10-14:00

Mødetid: Fredag kl. 8:10-11:50                                                               
Pauser: 09:50-10:10 & 11:50-12:20

Adresse: Hilmar Finsens Gade 14-16, 6400 Sønderborg.

HUSK: Praktisk tøj og sko, som godt kan tåle at blive lidt beskidt, da undervisningen foregår i vores værksteder. Der er mulighed for at købe mad i vores kantine eller spise din madpakke. Der er køleskab hvor du kan opbevare din madpakke og vandautomater hvor du kan fylde din vandflaske op.

Vi glæder os til at se dig😊!